Efter den meget uhyggelige episode med Christian Eriksen i Danmarks kamp mod Finland bliver man mindet om, at fodbold faktisk ikke betyder så meget. Heldigvis ser det ud til at han er ok, og vi kan koncentrere os om at få tippet nogle kampe rigtige igen.

Meget imponerende har Charlotte B. og Hanne H. tippet det rigtige resultat i 3 ud af 4 kampe !!! De har dermed lagt sig i spidsen med 6 points. Skarpt efterfulgt af Charlotte L. og Søren B. Jeg ved ikke, hvor familien Bjerrekær får deres informationer fra, for de plejer altså ikke at være så skarpe 🙂

Alle deltagere har allerede fået points og er kommet på tavlen. Den forsvarende mester Britt er en af dem, der ligger helt nederst sammen med gamle kendinge i den del af tabellen. Jeg nævner i flæng Henrik H., Johannes H. og Bodil R. 🙂

Jacob har lavet en ny feature på jamlabs.dk. Den hedder Tips Chatten. Her kan man chatte live med andre tippere mens kampene spilles. Måske nogle af de førende her vil løfte sløret for, hvordan det føles at ligge i toppen. De skal jo nok nyde det så længe det varer …

Husk at få tippet til tiden i dagens 3 kampe.

Michael

Kan være et billede af 1 person

You must be logged in to post a comment.